Er du også glad for at gå i skole?

Samme mål – anden vej

Vi gør meget af det samme, som de gør i folkeskolen – vi underviser efter de samme overordnede mål, vores lærere har taget en læreruddannelse, og vi samarbejder med de samme kommunale folk: PPR, UU-vejleder osv.

Vi er dog ikke forpligtede til at gøre som i folkeskolen, så der hvor vi gør det, er det et aktivt valg, fordi vi synes, det er den bedste løsning.

Vi vil noget, vi vil det gerne på en kreativ og nytænkende måde og vi vil det sammen, så vores værdier gennemsyrer skolen.

Undervisningens formål

I et forpligtende fællesskab mellem skole, hjem og elev vil vi skabe det bedst mulige lærings- og undervisningsmiljø for den enkelte, således at hver elev udvikler sine faglige, personlige og sociale potentialer bedst muligt.

Skolen skal – gennem oplivning og oplysning - styrke og udvikle barnets livsglæde, kreativitet, læringslyst, nysgerrighed og evne til at undres, ligesom skolen skal støtte barnet i sin søgen efter identitet, værdier og mening med livet.

I et tæt samarbejde med forældrene skal skolen således ikke blot uddanne, men også danne – livsduelige, handlekraftige og hele mennesker, der kan tage medansvar også i større fællesskaber, og som har mod til at være sig selv uden at være sig selv nok.

Osted Friskole fungerer under loven om frie grundskoler, som forpligter skolen til at give en undervisning, "hvis resultat står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen", og som i øvrigt ”stemmer med skolens egen overbevisning”.

Læring

Læring og læringsprocesser er en af skolens vigtigste arbejdsområder og er således til stadighed noget, der skal knyttes opmærksomhed til.

Læring har i de senere år været udsat for en intens forskning inden for både pædagogikken og psykologien for at skabe en forståelse af, hvad der egentlig sker, når mennesker lærer noget, og ikke mindst under hvilke omstændigheder læringsprocesser har bedst mulige vilkår.

Grundlæggende kan man sige, at læring er noget, der foregår i den enkelte – både bevidst og ubevidst. Der kan være tale om både faglig, social, kulturel og personlig læring, der i praksis bliver flettet sammen til en fornemmelse i den enkelte af ”at have lært noget”, men som også kan ses af andre som en ændret adfærd – fx at eleven kan magte nye faglige opgaver, kan agere anderledes sammen med andre eller måske kan sprogliggøre en historisk/kulturel/personlig sammenhæng af stor betydning for vedkommende.

I Grundtvigs ord om ”først oplive, så oplyse” ligger der en vigtig erkendelse af, at læringsprocesser først kan forekomme, hvis man har en vis grad af ”vågenhed”. Ord som ”indre motivation” og ”ansvar for egen læring” lægger op til den enkeltes ansvar for at gøre sig klar til at lære noget. Det er absolut vigtigt, men det er ligeså vigtigt for en skole som vores at være bevidst om, at det i høj grad er skolens og de ansattes ansvar at skabe nogle fysiske og psykiske omstændigheder, der kalder på lysten til at ”blive oplivet”.

Undervisning

Undervisningen skal i denne sammenhæng forstås som lærerens tilrettelæggelse af timernes indhold og form. Undervisningen er således udgangspunktet for elevernes læringsprocesser. I Danmark er der en lang skoletradition for, at Undervisningsministeriet fastsætter en ramme for undervisningen indhold og mål, hvor det derefter er op til skolen og lærerne at fylde det indhold ind i fagene og benytte de pædagogiske metoder, der lever både op til den fastsatte ministerielle ramme og den gruppe af elever, undervisningen retter sig imod.

Friskolerne er ikke direkte forpligtede på at følge Fælles Mål, men resultatet af vores undervisningen skal ”stå mål med” undervisningen i folkeskolen. 

På Osted Friskole fortolker vi ”at stå mål med” på den måde, at vi kan vælge det indhold og den form, vi skønner er det bedste for helheden og den enkelte, men vore resultater skal kvalitetsmæssigt ligge mindst på linie det tilsvarende i folkeskolen. 

For at sikre, at vi lever op til disse krav, har alle friskoler en tilsynsførende, der ikke i dagligdagen hører til skolen. Gennem besøg i løbet af året mundende ud i en aflæggelse af en erklæring på generalforsamlingen får vi løbende kastet lys på vores undervisning set i forhold til andre steder. En god og sund proces, som vi sætter stor pris på.

Mere om tilsynsførende kan ses ved at gå til Tilsyn.

For hvert fag på skolen er der udarbejdet en egen fagplan, der beskriver målene for faget og fagets vigtigste kundskabs- og færdighedsområder. 

 

Brugen af tests

Selvom vi er afgangsprøvefrie, bruger vi tests til at sikre, at alle elever udfordres der hvor de er. Vi tester efter behov og mindst en gang om året i læsning, stavning og matematik.

Motorvej eller margueritrute

Der er fokus på nye undervisningsformer, der tager afsæt i elevernes forskellighed, samtidig med at lysten til læring udvikles. Motorvejen betyder: hurtigt frem til målet. Margueritruten betyder, at vi vil i mål, men gerne vil have delmål og detaljer med.

Time-fag-fordeling

fag/kl.trin

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

dansk

18

9

9

8

7

6

6

6

6

6

læsebånd

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

fortælling

1

1

1

1

1

1

en del af dansk 

kristendom

 

1

1

1

1

1

1

1

 

 

historie

 

 

 

1

2

2

2

2

1,5

1,5

samfundsfag

 

 

 

 

 

 

 

 

1,5

1,5

biologi

 

 

 

 

 

 

 

1

1,5

1

geografi

 

 

 

 

 

 

 

1

1,5

1

fysik/kemi

 

 

 

 

 

 

 

2

2

3

natur/teknik

 

 

2

2

3

3

2

 

 

 

matematik

 

5

5

5

4

4

4

4

4

4

regnebånd

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

engelsk

 

1

2

2

2

3

3

3

3

3

tysk

 

 

 

 

 

 

3

3

3

3

projekt

 

 

 

 

 

 

3

3

6

6

idræt

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

bev.bånd tirs.

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

 

 

trivselbånd

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

musik / kor

1

2

2

2

2

2

 

 

 

 

morgensang

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

1,25

gåbånd / kor

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

billedkunst

 

2

2

2

2

2

 

 

 

 

Valgfag

 

 

2

2

3

3

3

3

3

3

lektionstal

 27

28

33

33

34

34

34

36

39,25

39,25

Afgangsprøvefri

Osted friskole er en afgangsprøvefri skole. Det har den været siden 1985 – og det er vi glade for. Det betyder, at friskolens elever ikke går op til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse. 

Friskolens undervisning evalueres løbende og står fuldt ud mål med den tilsvarende undervisning i folkeskolen både, hvad angår niveau og faglighed. Eleverne får karakter fra slutningen af 7. klasse. Alle afgangselever modtager desuden standpunktskarakterer og udtalelser i alle fag, så de er bekendt med deres faglige niveau og udvikling.

Den eneste mærkbare konsekvens af prøvefriheden er, at eleven ved ansøgning om optagelse på gymnasial uddannelse kan forvente at blive indkaldt til en afklarende optagelsesprøve. Det er vores erfaring, at alle elever, der er erklæret uddannelsesparat af friskolen, også er blevet optaget. 

Friskolen holder sig løbende orienteret omkring, hvordan de elever, der forlader friskolen, klarer sig i deres videre uddannelsesforløb. Endvidere er vi opmærksomme på evt ændringer i forholdene for elever fra de prøvefrie skoler.